Visionsplanlægning

Palludan har udviklet en metode, der kan forbedre beslutningsprocessen og planlægningen af infrastrukturprojekter og andre samfundsmæssige strukturprojekter, Dynamisk Visionsplanlægning.  Den bidrager også til, at de bliver en succes.

Metoden håndterer projekter i den indledende fase, dvs. inden projektet ligger i faste rammer. Den indebærer, at projekter inden de går videre til egentlig VVM, har været igennem en række vurderinger og politiske processer der sikrer, at det er det rigtige projekt, der regnes detaljeret på i de mere omkostningstunge planprocesser (VVM).

I forhold til den almindelige befolkning vil denne form for planlægning omfatte spørgsmål som den interesserede borger reelt har mulighed for at sætte sig ind i.

I forhold til politikerne vil metoden opfylde det behov, der er for at træffe beslutninger tidligt i et planlægningsforløb. Som det er i dag, vil VVM processen ofte have karakter af en legitimering af et projekt, der er reelt er besluttet flere år i forvejen. Dynamisk Visionsplanlægning tager denne politiske realitet som forudsætning og tilbyder et bedre grundlag at træffe tidlige principielle beslutninger på.

Metoden er udviklet som et svar på det behov, som Infrastrukturkommisionen påpegede om at tilvejebringe en bedre indledende planlægning af infrastrukturprojekter. Men metoden vil helt principielt også kunne anvendes til vurdering af andre investeringer i såvel offentlig som privat regi.

Visionsplanlægning – hvordan?

Dynamisk Visionsplanlægning tager udgangspunkt i, at givent projekt ændrer den samfundsmæssige struktur og ses i den sammenhæng. Den går ud på som det første, at belyse et projekts samfundsmæssige perspektiver ved at se det i et dynamisk samspil med omgivelserne og samfundsudviklingen. Både de direkte afledte konsekvenser og de åbne samfundsmæssige muligheder, som projektet skaber, belyses. Dermed fås et klart forbedret beslutningsgrundlag set i forhold til almindelig praksis.

Når de samfundsmæssige udviklingsperspektiver er belyst, kan man med dem som udgangspunkt definere projektet og projektere derudfra. Dermed sikres, at den konkrete projektering tilgodeser de samfundsmæssige udviklingsmuligheder. Samtidigt har man et udgangspunkt for at udforme projektet, så man undgår projektmaksimering. Man undgår dermed også et samfundsmæssigt spild af ressourcer.

Projektet ses i et dynamisk samspil med omgivelserne og samfundsudviklingen, hvorved perspektivet udvides fra det snævert projekt- og sektormæssige. Man får dermed et udvidet og forbedret grundlag for at udarbejde og vurdere prognoser og investeringskalkuler. Samtidigt tages højde for den usikkerhed, der altid vil knytte sig til den menneskelige adfærd, der i den sidste ende bestemmer, hvilken betydning projektet vil få.

Investorer får et forbedret beslutningsgrundlag ved at supplere de traditionelt udarbejdede prognoser med kvantitative vurderinger af de samfundsmæssige konsekvenser og muligheder. To projekter, der vurderet traditionelt, synes at give samme forrentning, kan have vidt forskellige udviklingsperspektiver og dermed i praksis vise sig at give vidt forskellig forrentning af den investerede kapital.

Usikkerhed om hvorvidt projektets muligheder vil blive udnyttet, når man gennemfører det, betyder at det ikke er givet, at projektet bliver en succes. Det forudsætter bl.a., at mulighederne erkendes af virksomheder og borgere, og at der handles derudfra. Derfor indgår kommunikation af de muligheder, projektet skaber også i Dynamisk Visionsplanlægning.

Metoden er ikke udviklet som et alternativ til det, man traditionelt gør, men et supplement, der i en tidlig fase kvalificerer grundlaget for beslutningstagen og giver et grundlag for den videre proces.

I Dynamisk Visionsplanlægning er det muligt at inddrage beslutningstagere og berørte interessenter i forløbet.

Kontakt Uffe Palludan på 21445366 eller up@palludan.dk.