PALLUDAN Fremtidsforskning

           Samfund. Kommuner. Velfærdsinnovation. Business Future. Strategi. Inspiration. Foredrag

Sigbrits Alle 13A       2300 København S       Tlf. +45 2144 5366       Email: up@palludan.dk

Bøger: "Velfærd i klemme"  bestilles her   "Veje ud af  klemmen"  bestilles her  "Innovation og offentlig forvaltning" bestilles  her "Danmark

og Sverige, danskere og svenskere" bestilles her "Ukendt hav" - Østersøregionen  købes her       "Metropol Øresund" købes her

"DSB af sporet" bestilles her   "DSB og banerne på sporet - igen" bestilles her

 

Nytår 2017:

Fremtidsforskningen har svigtet

 

Vi skal ikke mere end godt ti år tilbage i tiden før Danmark havde et af verdens stærkeste fremtidsforskningsmiljøer. I 1990er var vi en række fremtidsforskere, der igen og igen satte dagsordner:

 

Bare for at nævne nogle få:

 

dagsordenen for den danske debat om det indre marked

dagsordenen for den danske debat om digitaliseringens muligheder

dagsordenen for udviklingen af Øresundsregionen

dagsordenen for debatten om immaterialisering og storytelling

 

og først og fremmest satte vi dagsordenen for en generel forståelse af, at vores samfund var i et vadested mellem en gammel og en ny samfundslogik og at vi befandt os midt mellem to samfundsformer.

 

Siden blev vi fremtidsforskere spredt for alle vinde og nu skriver vi 2017 og kan se tilbage på et annus horribilis, hvorefter verden ikke længere er den samme.

.

Brexit og valget af Trumph har skabt en udbredt usikkerhed og fremtidsfrygt, tale om det postfaktuelle samfund og en snak om modsætningen mellem folk og eliter. Men hvor er fremtidsforskerne?

 

Sagen er, at de er blevet tavse, men de har stadig nøglen til at skabe forståelse for, hvad der sker – og handle på det. Helt grundlæggende befinder samfundet sig nemlig fortsat ved skillelinien mellem de to samfundsmæssige logikker og det er i lyset deraf, man kan forstå 2016.

 

Det nye er, at der er ikke bare tale om at den nye logik afløser den gamle, sådan som f.eks. Alvin Toffler beskrev det som to bølger, der slår ind på en strand, hvor den ene afløser den anden, når den bryder igennem den førte. Der er tale om den første bølge slår igen. Den giver ikke op. Selv om den er dømt til at tabe. Det er Brexit, det er Trump udtryk for. Men globaliseringen fortsætter. Mails med 3D-printskabeloner sendes jorden rundt. Man kan for et beløb på et par danske timelønninger rejse jorden rundt. Information om det globale kaos er ikke bare tilgængeligt for alle, man kan ikke undgå at blive konfronteret med tragedier, naturkatastrofer, krige og hungersnød som man for år siden aldrig ville have hørt om, selv om der også dengang var virkelighed. Verden trænger sig ind i den enkeltes liv.

 

Her har vi så den gamle logik, de traditionelle statisk tænkende samfund, hvor udvikling opfattes lineær og hvor værdier er faste og vækst er ”mere af det samme”. Samfund, der definerer tryghed, som det der er og mere tryghed som mere af det der er.

 

På den anden side har vi ”forandringens vinde”, der blæser fordi der, når der er vækst skabes er plads til det nye, som former fremtiden som et forandringernes samfund. Der er vækst bestemt ikke er mere af det samme, men mindre af det, suppleret med og erstattet af noget nyt og noget andet, som de traditionelle samfund ikke forstår og derfor kun oplever som tab.

 

Det er skismaet. Rigtigt mange mennesker opfatter fremskridtet som mere af det, der er, men de oplever, der bliver mindre og mindre af det, mens andre i offentligheden taler om de spændende nye udfordringer, som de traditionelt tænkende simpelthen ikke kan rumme. Der er grundlaget for at tale om konflikten mellem folket og eliten, en tale der giver det traditionelt tænkende ”folket” er en oprejsning i en verden det ikke forstår.

 

Truslen for det statisk tænkende menneske er ikke eliten, men forandringen i sig selv! Men ud fra et statisk tidssyn er der ikke plads til at forstå, at alle har et ansvar for egen fremtid. Så når det så ikke magter at tage ansvar, er det så meget des lettere at sige alle problemerne er ”elitens” skyld. Er de ”kulturradikales” skyld. Er ”mediernes” skyld. Er ”kunstnernes” skyld. Er ”indvandrernes” skyld. Er de ”miljøkritikens” skyld. Er ”økologiens” skyld. Alle er de fredsforstyrrere, der påpeger, at vi er ophørt med at leve i det traditionelle statiske samfund.

 

Hvad statisk livsopfattelse egentligt handler om fik jeg engang skåret ud i pap af en bekendt, der som nyuddannet socialrådgiver skulle hjælpe en arbejder med at finde et job. Stolt fortalte hun ham, at hun kunne tilbyde ham efteruddannelse. Men i hans statiske opfattelse var hendes tilbud om efteruddannelse ikke et skridt på vejen til at få et nyt og anderledes og måske bedre job. Det var klar udmelding om, at hun ikke kunne hjælpe ham. Slut.

 

Der står vi i dag ved indgangen til et nyt år. Tilværelsen er for mange et sted, hvor man som et viljeløst objekt er havnet. Eneste vej til et bedre liv er held, at vinde i lotteriet, mens forandringens trusler tårner sig op: klimavrøvl i Danmarks Radio, østarbejdere, muslimer, mexikanere, kultur og økologi, kulturradikalister. Hvorfor sender de ikke noget god underholdning som folket forstår? Og det gør DR så og cementerer dermed problemerne.

 

Det nye var det Alvin Toffler kaldte ”den tredje bølge”, som vi kaldte ”søjle tre logik” og siden ”The Dream Society”. Et samfund, der var nået hinsides den materielle behovstilfredsstillelse. Et videns- og informationssamfund, hvor der ikke var brug for de, der ikke fik en uddannelse, da den industri, der skulle give dem arbejde ikke ville længere ville skabe jobs. Et samfund, hvor der ikke ville være fælles materielle samlende værdier, men et spredende individualistisk samfund præget af diversitet og manglende autoritetstro. Et grønt samfund, hvor individet ville realiserede sig selv. Kort sagt en masse politiske udfordringer at forholde sig til, hvis også fremtiden samfund skulle være i balance.

 

Man kunne kalde det samfundsmæssig disruption. Når forandringen vinde blæser, rejser nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Nogle holder fast i det kendte, f.eks. det danske landbrug, der blev skabt som et svar på kornkrisen i 1870erne og som blev udviklet som en industri, der nu i det postindustrielle samfund, hvor forbrugerne dag for dag efterspørger lidt mere af noget andet, som må importeres, men som kunne have været produceret i og givet Udkantsdanmark det løft, det har brug for. Det er det disruption i virkeligheden handler om, at en ny logik stille og roligt undergraver den gældende. Og at de der reprøsenterer den gamle logik er blinde overfor udviklingen, som f.eks. dansk landbrug.

 

Disruptionsrådets opgave burde være at advare mod ethvert krav om at sætte læhegn op når forandringens vinde blæser. Det handler om at kunne forholde sig til forandring og usikkerhed. Disruption handler ikke bare om digitalisering, der for ti år siden var nutid.

 

Alt dette og meget mere er et spørgsmål om fremtidsforskning. Fremtidsforskning handler om at sætte fremtiden på dagsordenen for ellers kommer fortiden det. Det er det, vi så i 2016 og derfor svigtede fremtidsforskningen fatalt i både Danmark og udland i 2016.

 

Bangkok den 31. dcember 2016

Uffe Palludan

 

 

Gænsekontrol ved Øresund

 

Netop som året 2016 slutter, færdiggør Palludan Fremtidsforskning et samlet forslag til, hvordan de væsentligste problemer, som den svenske grænsekontrol og det afledte transportøransvar har skabt kan undgås. Som bekendt har kontrollerne ødelagt tusindvis af menneskers liv og Øresundsregionens fremtid, mens politikerne i både Sverige og Danmark har været tavse som graven. Uden en garanti for, at man varigt kan få genetableret trafiksystemet som før kontrollerne blev indført den 12. november 2015 og den 4. januar 2016 giver det ikke længere mening at tale om Øresundsregionen som fremtid. Det er nu på grund af Palludan Fremtidsforsknings arbejde muligt.

 

Det er nemlig muligt dels, at normalisere trafikafviklingen på hele strækningen København – Kastrup – Malmö - Lund og for alle togtyper, dels at normalisere rejsetiderne for alle grupper af rejsende samtidigt med man opretholder fuld græns- og ID-kontrol. Det er en løsning ingen andre har anvist. I et antal notater er den samfundsmæssige gevinst ved at gennemføre forslagene i den nuværende situation skønnet til netto at udgøre en samfundsøkonomisk gevinst på 1/2 mia. kr. årligt.

 

Konkret sker det ved:

 

I. at man indfører ID-kontrol i togene under kørsel på vej mod Sverige før Kastrup, idet togene deles op i to sektioner, hvorimellem der er fast ID-kontrol. På danske stationer er der kun adgang til den ene sektion, hvorfra der også er fri udstigning. Rejsende til Sverige stiger på toget ved at gå ind i denne sektion og så under kørselen gå gennem tjekpunktet til den anden sektion. Dermed behøver rejsende ikke at stige af toget for at blive kontrollerede i Kastrup, hvor nye påstigende stadig kontrolleres.

II. at man udfører den svenske grænsekontrol under kørsel på svensk territorium. Hidtil er det blevet fremhæver, at der ikke er tid nok til det før grænsestationen Hyllie. Løsningen er kun at kontrollere togets forende frem til Hyllie (og Triangeln) og derefter kontrollere det øvrige tog frem til Malmö C. Passagerer der skal af på Hyllie og Triangeln skal derfor befinde sig i togets forende, hvor nye passagerer også kan stige på.

III. at supplere jernbanedriften, dermed og uden grænsekontrol er yderst ustabil med en højfrekvent busbaseret shuttle fra Ørestad til det centrale Malmö. Det er simeplthen nødvedigt, at der etableres et fuldt alternativ til jernbanen, dels så passagererne får valgmulighed, dels får et alternativ når banen ikke fungerer, hvilket ofte også var tilfældet før grænsekontrollen blev indført

 

Gennemfører man de tre forslag giver det stadig god mening at tale om en Øresundsregion og videreudvikle de kommunale strategier med henblik på af skabe den.

 

Uffe Palludan har gennem 2016 udarbejdet et antal små publikationer, der har ledt frem til disse forslag. Det drejer sig om ”Øresundsvisioner t/r -en personlig beretning” (januar), ” Grænsekontrol -konsekvenser og alternative løsninger” (april) ”Øresundstog. December 1990 – januar 2016” (juni), ”Øresundsbus. København – Malmö og København – Helsingborg” (september) ”Øresundstog II. Grænsekontrol og transportøransvar (november). Bøgerne kan fås ved henvendelse til Palludan Fremtidsforskning.

 

 

 

DSB og banerne  sporet - igen

 

I 2014 offentliggjorde Palludan Fremtidsforskning bogen DSB af sporet. I 2015 fulgtes den op af Banerne på sporet igen. En selvfinansierende vision for jernbanens fremtidt. DE to bøger er udgivet af Forlaget Praxis og kan bestilles her (klik her).

 

 

Putin og Østersøen 

 

I foråret 2014 offentliggjordes Uffe Palludans Ukendt hav - En opdagelsesrejse rundt om Østersøen med forord af Uffe Ellemann-Jensen.

 

Nu er Bibliotekscentalens lektørudtalelse (en anmeldelse specielt for bibliotekarer) kommet. Den konstaterer: "Meget interessant bog der vender op og ned på begrebet nationalstat og fædreland og giver en fornemmelse for Østersøegnens historiske sammenhæng, som ellers er fuldstændigt glemt" og det konstateres om bogen, at "Der findes ikke tilsvarende fra hele Østersøkysten".

 

Konklusionen er en entydig købs-opfordring til bibliotekarerne: "Købes på alle biblioteker, da den udfylder et hul".

 

Det eneste man måske bør tilføje er, at bogen også giver et grundlag for at forstå polakkernes og balternes følelser i forbindelse med Ukrainekrisen. Derfor bringes her på denne hjemmeside to små uddrag fra bogen. De bringes under fanebladet til venstre under overskriften "regional udvikling". Læs mere om  Ukendt hav nedenfor, hvor den også kan bestilles.

 

Bogen rummer den mest uddybede beskrivelse af, hvad Østersøområdet er rent historisk, der findes på dansk og giver dermed et kvalificeret grundlag for man kan forholde sig til det der sker i og omkring Østersøen i denne tid

 

 

Lys og møke over Femern Bælt

 

I 2013 gennemførte Palludan Fremtidsforskning for Ministeriet for by, Bolig og Landdistrikter et scenarieprojekt med titlen Lys og mørke over Femern Bælt Se video her

 

 

Fremtidstænkning. Foredrag. Rådgivning

 

En klog mand har engang sagt, at fantasi er vigtigere end viden. Hans navn er Albert Einstein og citatet fortsætter for mens viden omfatter alt det som er, så omfatter fantasi alt det som vil komme til at være. Det beskriver meget præcist, hvad fremtidstænkning handler om.

Fremtid er noget, man tænker på, filosoferer over, udvikler og skaber, men ikke noget, man i traditionel forstand "forsker i" og "studerer".

 

Fremtidstænkning er vidensbaseret fantasi. Fremtidstænkning er grundlaget for at udvikle virksomheder og offentlig forvaltning. For strategisk tænkning. Det handler om erkende og tackle muligheder og trusler. I den enkelte virksomhed, som i samfundet. Fremtidstænkning og innovation er tæt knyttet til hinanden.

 

Palludan holder foredrag, deltager i debatter, skriver artikler og bøger om fremtiden. Desuden rådgives virksomheder og offentlige myndigheder.

 

Uffe Palludan har siden 1987 holdt langt over 1000 foredrag om fremtiden på dansk, svensk, engelsk og tysk i ti lande i alle mulige sammenhænge. Hvert enkelt foredrag har været tilpasset  omstændighederne - og de høster stor ros for på en gang at være seriøse, inspirerende og underholdende og fører til mange genbestillinger.Uffe Palludan er i stand til at tilpasse foredrag om fremtiden til enhver forsamling.

 

 

Metropol Øresund

 

- en ny bog af Uffe Palludan, 168 sider, købes her.

 

Udviklingen i Øresundsregionen er gået i stå. Årsagen er at ingen har til opgave at tænke langsigtet og på tværs, så alle initiativer bliver til enkeltstående tiltag uden langsigtet perspektiv og sammenhæng.

 

I bogen Metropol Øresund foreslår Uffe Palludan, at der dannes et udviklingsselskab, der skal finansiere, etablere og drive to nye forbindelser over sundet og at det samtidigt skal udvikle de mentale bånd over sundet.

 

Der er tale om en selvfinansierende samlet pakke bestående af:

 

* En metro mellem København og Malmö

* En jernbanetunnel mellem Helsingør og Helsingborg for persontog og biltog

* Et ekstra spor på Kystbanen til gennemkørende hurtige tog

* En ny takstpolitik

* Udvikling af mentale bånd over sundet

 

Samlet vil disse tiltag kunne finansieres uden offentlig støtte og gennemføres af et privat udviklingsselskab.

 

Ved at binde de to tunnelprojekter finansielt sammen får Malmö en interesse i HH-forbindelsen, da den kan finansiere metroen. Samtidig får Helsingborg og Helsingør en interesse i at metroen etableres, da det er forudsætningen for Malmös og Københavns støtte til HH-forbindelsen og den opgraderede Kystbane.

 

Et udviklingsselskab, vil se det at skabe mentale bånd over sundet som en selvstændig og god investering, som vil forrente sig i form af øgede driftsindtægter fra de faste forbindelser.

Sådan kan man skabe ny vækst i Øresundsregionen og realisere den 20 år gamle vision ”byfusion og regionsdannelse”, der endnu ikke er blevet til virkelighed.

 

 

Ukendt hav

- ny bog af Uffe Palludan, 414 sider, købes her

 

Bogen med undertitlen En opdagelsesrejse rundt om Østersøen har forord af Uffe Ellemann-Jensen og beskriver en rejse i tid og sted omkring den Østersø vi ikke kender. På den lange rundrejse og besøges mere end et halvt hundrede byer, hvor han i fortiden finder fremtiden. Undervejs fortæller han om byer og regioner, beskriver deres historie og kommer med personlige betragtninger i relation til det han ser. Som turen skrider frem bliver det stadig tydeligere, at Østersøens regioner har en historie, hvor de gensidigt er filteret ind i hinanden i en sådan grad, at man kan tale om Østersøregionen som en historisk region.

 

Han kommer hele vejen rundt – ikke bare i geografien, men også i historien, hvor vi hører om alt fra middelalderens korstog til det tyvende århundredes mørke totalitarisme, som Østersøområdet i ekstrem grad led under. Han besøger mere end 50 byer i 10 lande fra Kaliningrad til Malmö. Han besøger det tidligere Leninskibsværft i Gdansk, Wolfschanze i det gamle Østpreussen, hvor Hitler tilbragte 3 ½ år under anden verdenskrig og okkupationsmuseet i Riga.

 

Han fortæller med et stort overblik om den dansk-tyske historie, Hanseforbundets, den svensk-tyske historie, om DDRs og Polens historie siden den polske stats grundlæggelse for 1000 år siden, om Kaliningrad og det gamle Østpreussen, om Litauen, Letland og Estland hører vi historier, der ikke før har været fortalt på dansk. Vi kommer til Viipuri, og ser en by der før krigen var et symbol på den unge finske stats fremadstræben, som Stalin lagde i grus under vinterkrigen og som er rejsens absolutte nulpunkt. Vi kommer til Åland og hører om hvorfor øerne har særstatus. Vi kommer til Østersøens centrum Visby på Gotland for til sidst at komme til det gamle Østdanmark, Blekinge, Skåne og Bornholm. I Malmö møder forfatteren en gammel kollega og skåning og de diskuterer hvad Skåne egentligt er.

 

 

"Det er overordentligt godt – det er sådan en bog jeg gerne selv ville have skrevet”

Uffe Østergaard, professor i europæisk historie, CBS

"Det er nærmest chokerende, så lidt vi ved om vore nærmeste naboer. Det var min konklusion, da jeg havde læst kapitlet om Litauen i forbindelse med en rejse til den europiske kulturby Vilnius”.

Else Christensen-Redzepovic,

tidligere projektchef for Sønderborg-Syddanmark-Slesvig-Holstens

kandidatur til europæisk kulturhovedstad 2017.

"Forfatteren har besøgt steder, som emmer af historie, og fortæller om det,så det må rykke i alle hans læsere for at komme afsted og se det med egne øjne"

Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord

 

Velfærd i klemme

 

Palludan arbejder med velfærdsudvikling. Udgangspunktet er, at nul-vækst i den offentlige økonomi og stigende behov for ydelser nødvendiggør nye måder at løse opgaverne på. Det blev beskrevet i bogen Velfærd i klemme. Udvikles ikke nye måder er perspektivet velfærdsstatens nedsmeltning.

 

Regeringens reformvej er et et forsøg på at give et svar på udfordringerne, men det er ikke svaret. Regeringen har nemlig valgt ekspertvejen, men eksperter er kun eksperter i det givne, ikke i det nye. De foreslår derfor effektivisering, styring og kontrol. Det er ikke tilstrækkeligt til at undgå velfærdsstatens nedsmeltning. Der skal tænkes nyt.

 

I bogen Veje ud af kommunernes økonomiske klemme præsenterede Palludan seks nye veje, som fører til seks meget forskellige velfærdsstater, kommuner, lokalsamfund og institutioner på de enkelte områder, dvs. skoler, sygehuse, ældrepleje etc.

 

De seks veje er den professionelle vej, fællesskabsvejen, markedsvejen, fokusvejen, den glokale vej samt den nye velfærdsvej. Med dem som udgangspunkt kan man udvikle de nye ideer til velfærdsudvikling, som der er behov for.Læs mere her

 

Palludan har udviklet nogle forrygende foredrag om disse emner. De kan indgå i almindelige medarbejder- eller borgerkonferencer med henblik på at skabe en almindelig erkendelse af den klemme det offentlige befinder sig i, men de kan også indgå i egentlige ideudviklingsseminarer.

 

Bøgerne bestilles allerøverst på denne side.

 

Et nationalt velfærdsinnovationsprojekt

 

Det, Danmark har behov for, er et nationalt velfærdsinnovationsprojekt. Det er simpelthen nødvendigt, at der udvikles nye måder at løse opgaverne på. Alene den demografiske udvikling betyder, at der ikke vil være hænder nok til at løse dem. Det skyldes ikke bare væksten i antallet af ældre og faldet i arbejdsstyrken, men i høj grad, at velfærdssektoren blev udbygget i 1970erne, da de store efter-krigsårgange kom på arbejdsmarkedet og at de skal pensioneres i de kommende år. Blot for at opretholde uændret serviceniveau er det lige før at det offentlige kan ansætte hele ungdomsårgange. Det er helt uholdbart. Palludan har udviklet redskaberne til at skabe og gennemtænke de nye ideer, der er forudsætningen for at velfærden og samfundsøkonomien kan holde sammen i femtiden.

 

Danmark og Sverige, danskere og svenskere

 

Ukendsskabet til de kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige er så stort, at  erhvervslivet taber milliarder på ikke at have et ydmygt forhold til dem. Manglende viden er også baggrunden for, at Øresundsregionen ikke er blevet den succes, den kunne være blevet.

 

Bogen "Danmark og Sverige - danskere og svenskere. En bog om lande og mennesker, der er så lig hinanden og så alligevel så forskellige" er udarbejdet for Region Skåne. Den beskriver lande og kultur set i forhold til hinanden. Konklusionen er, at man kan tale om en dansk logik og en svensk logik, som det er helt centralt at forstå. Bogen rummer kapitler om det geografiske udgangspunkt, historien, folkelige bevægelser, folkekultur, sociale strukturer, offentlig forvaltning, politiske partier, organisation og ledelse. Den henvender sig til alle der beskæftiger sig med den anden siden af Sundet, danske og svenske læsere. Der finansieret af Region Skåne. Den er forfattet på dansk.  Bogen bestilles her

 

 

Innovation og offentlig forvaltning

 

I forlængelse af bøgerne om den offentlige sektors udfordringer (Velfærd i klemme) og muligheder (Veje ud af kommunernes økonomiske klemme) udsendte Palludan en bog om barriererne for nytænkning med titlen Innovation og offentlig forvaltning, som handlede om at der måske er et større kulturproblem i den offentlige forvaltning end det styringsproblem, der er i konstant fokus.Bogen diskuter, hvad der kan gøres for at udvikle forvaltningen til det moderne innovative og demokratiske samfunds behov. Den kan bestilles her

 

Nedenfor bringes Dansk BiblioteksCenters lektørudtalelse vedrørende bogen i sin helhed:

 

"Anvendelse/målgruppe/niveau: For en bred gruppe af ledere og ansatte i den offentlige sektor som arbejder med innovation og strategier for velfærdsstatens fremtidige struktur og offentlig forvaltning

 

Beskrivelse: Uffe Palludan er fremtidsforsker og har i mange år arbejdet med fremtidsperspektiver for den offentlige sektor. Hans pointe i denne inspirationsbog er, at det er nødvendigt med et paradigmeskift i den måde den offentlige forvaltning drives på, hvis der skal skabes plads til innovative og kreative tiltag. En lang række eksempler primært fra den statslige sektor underbygger hans opfattelse af, at kulturen i det offentlige ikke er struktureret til nytænkning, men i stedet er, men i stedet er bestemt af forhold som stammer tilbage fra enevælden. Et forfriskende og velanbragt indspark i debatten om innovation, offentlig forvaltning og vores muligheder som samfund for at overleve i en globaliseret verden.

 

Sammenligning: Palludan har tidligere udgivet en række bøger om offentlig forvaltning senest Veje ud af kommunernes økonomiske klemme, 2011, Velfærd i klemme, 2011, og Fra gamle måder til nye veje, 2011.

 

Samlet konklusion: Et inspirerende indlæg i debatten om den offentlige sektors organisation i relation til nødvendigheden af innovation og nyudvikling".

 

 

Lidt mere om fremtidstænkning

 

Fremtidstænkning handler om at se fremtiden i et helhedsperspektiv og dermed se

befolkningsudvikling, klima, økonomi, teknologi, infrastruktur, globalisering, værdier, politik, individ og samfund som en helhed.

 

Palludan ønsker at give alle, et seriøst funderet og kreativt tænkt grundlag for at formulere strategier. Palludan Fremtidsforskning blev etableret i 2007 af den kendte fremtidsforsker og nationaløkonom Uffe Palludan.

 

Palludan Fremtidsforskning er en rådgivningsvirksomhed, der inspirerer til nytænkning og åbenhed gennem foredrag, udarbejdelse af rapporter, strategioplæg, mv. Vi hjælper med formulering af strategier og yder sparring.

 

Vi arbejder for alle, der har interesse i at være klædt på til fremtiden: store og små virksomheder, kommuner, statslige institutioner, organisationer. Palluden holder foredrag om fremtiden. De skræddersys til den enkelte opdragsgivers behov. Uffe Palludan har holdt mere end 1000 foredrag.

 

Palludan Fremtidsforskning indgår i et netværk af journalister, IT-rådgivere, management konsulenter, arkitekter, økonomer mv.

 

Palludans arbejde baserer sig på 25 års erfaring med fremtidsforskning i stort set alle de mulige sammenhænge.

 

Copyright ® 2012 www.palludan.dk